|
|
|
|
|
|
|
|
….De fleste kender sagnet om Narcissus, en smuk ung mand som hver dag gik ned for at betragte sin egen skønhed i en sø. Han var så henført over sig selv at han en dag faldt i søvn og druknede.
På det sted hvor han faldt i, voksede der en blomst op, som man derefter kaldte Narcissus.
Men det var ikke sådan Oscar Wilde afsluttede sin historie.
Han skrev, at da Narcissus døde, kom oreaderne- skovens gudinder- og så at søen var forvandlet fra at være en sø med ferskvand til en krukke med salte tårer.
"Hvorfor græder du?" spurgte oreaderne.
"Jeg græder over Narcissus," sagde søen.
"Åh, det forbavser os ikke at du græder over Narcissus," fortsatte de. "For det var jo sådan, at selvom vi altid løb efter ham igennem skoven, var du den eneste, der fik lejlighed til at frydes over hans skønhed på nært hold."
"Men var Narcissus smuk?" spurgte søen.
"Hvem skulle vide det bedre end dig?" svarede oreaderne overrasket. "For det var jo ved dine bredder at han knælede hver dag."
Søen var tavs et øjeblik. Så sagde den: "Jeg græder over Narcissus, men jeg har aldrig vidst at han var smuk. Jeg græder over Narcissus, for hver gang han bøjede sig ud over mine bredder, spejlede min egen skønhed sig i hans øjne… "
En smuk historie, synes jeg - taget fra prologen i Paulo Coelho's bog "Alkymisten".
VELKOMMEN og god tur rundt i Galleriet....
Jeg er Dig -
Du er mig.
Preben Bjerg.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Preben Bjerg
|
|
